Landsdelsmesterskab Øst Mix afgjort.

//Landsdelsmesterskab Øst Mix afgjort.

Så blev landsdelsmesterskabet Øst Mix afgjort i denne weekend. Efter at der var spillet indledende fredag og lørdag. Var de 16 bedste par klar til kvartfinalerne søndag morgen.

Man skulle lave 205 i snit for at kunne komme i kvartfinalen. Sidste par der gik videre var Buster og Isabella fra Ravnsborg. Nummer 1 var Martin Staschen og Camilla Keller med 2801 kegler på 12 serier, hvilket er et snit på 233

I kvartfinalen blev der vist god bowling, bl.a af et par unge atleter som havde været til EYC i Finland i påsken.

Dog var Martin Øager og Pernille F. Nielsen nærmest urørlige i kvartfinalen, da de lavede 2783, efter dem kom Victor Gundersen og Camilla Rasmussen som inden kvartfinalen var nr. 7 så hvilket spring at tage, nr. 3 var Nicolas Carter og Monica S. Nielsen og nr. 4 blev efter en sidste serie som vente op og ned på det hele Anders T. Christensen og Christina Farum.

I semifinalen skulle Martin og Pernille møde Anders og Christina, Victor og Camilla skulle møde Nicolas og Sofie bedst over 3 serier. Victor & Camilla gjorde kort process og vandt de første to serier, dog skulle Christina & Anders – Pernille & Martin ud i 3 serier, for at finde det par der gik videre. Der var intet der var sikkert, før at vi kom frem til slutningen af serien. og her trak Pernille og Martin fra og vandt. 

Finalen blev om nogle en velspillet men også meget nervepirrende finale, hvor intet var afgjort før til allersidst. Victor og Camilla vandt første serie, anden serie tog Pernille og Martin, og i sidste serie var vi helt henne i 9 og 10 rude, før afgørelsen lå der. Inden 10 rude var det få kegler der skilte dem, og krravet var Victor skulle lave en strike. Det lykkedes desværre ikke, og så vandt Martin og Pernille en meget flot finale. 

Guld Martin Øager Pedersen BK Sisu – Pernille Fischer Nielsen Pin-Crackers
Sølv Victor Verner Gundersen BK Center – Camilla Rasmussen Politiet IF
Bronze Christina Farum BK Center – Anders Tausø Christiansen S.A.S.
Bronze Nicholas Carter Ravnsborg BT – Monica Schak Nielsen BK Sisu

Alt i alt har det været en god weekend, med masser af flot bowling fra atleterne. Næste mesterskab er DM i Løvvang Bowling Center. 

Se alle resultater HER

2024-04-07T19:16:32+02:00 7. april 2024|Senior|